Et healings- og vejledningsforløb er for dig, der måske er ramt med stress, angst, depression, sorg eller anden form for livskrise. Det kan også være for dig som ønsker at koble mig på din livsrejse. Livsrejsen kunne være et forestående jobskifte, eller hvis du i dit liv står overfor at skulle træffe svære eller eksistentielle valg og dermed have brug for sparring i form af retning osv. Her vil vi hente hjælp med guidning fra dine åndelige vejledere og i healingen fjerne de blokeringer, der evt. måtte være for at du kan komme videre i dit liv. Jeg kan også hjælpe dig, der selv er i gang med en spirituel udvikling med at finde din vej og med at give dig redskaber som kunne være brugbare for dig.
Healingen og vejledningen kombineres i forløbet, og du har selv stor mulighed for at udforske og udvikle på netop det, der har mest betydning for dig i dit liv. Der vil i healingen naturligvis også være samtale, hvor vi sammen sporer os ind på, hvad healingen den pågældende gang skal forløse. Vejledningen foregår som en opfølgning ud fra de tanker, du har gjort dig og måske ud fra, hvilke signaler din krop har sendt til dig.

