Regression betyder at bevæge sig tilbage i tiden. Det kan være i nulivet eller i et tidligere liv. Vi kan bruge en regression og sjælerejse til at forløse traumer med. I en regressionsrejse i nulivet vil vi måske komme ned i nogle oplevelser fra barndommen eller ungdommen som du har fortrængt. Vores dagsbevidsthed kan have svært ved at huske situationer som er af belastet karakter. Det kan være oplevelser eller følelser, som har virket overvældende eller voldsomme. I en regressionsrejse kan vi også arbejde med at forandre uhensigtsmæssige mønstre, tanker og adfærd, her vil jeg arbejde terapeutisk. 1. sal er det udtryk vi bruger om det sted vi befinder os når vi forlader vores fysiske krop her på jorden, vores sjæl tager hjem til vores åndelige familie. En 1. sals rejse er en spirituel rejse. En 1. sals rejse kan være en rejse mellem 2 jordiske liv, det kan også handle om vores livsformål, når vi inkarnerer bliver der skrevet en “kontrakt” med vores åndelige vejledere/skytsånd, i den kontrakt vil der stå hvilke erfaringer og hvad vores livsformål er.
På en “rejse” tager vi kontakt til din åndelige vejleder/skytsånd. Vi arbejder i underbevidstheden væk fra din dagsbevidsthed. Du vil ikke komme i hypnose. Du vil aldrig komme ned i en regression, som du ikke er klar til at kigge på eller arbejde med. Derfor kan vi fra din åndelige vejleder/skytsånd godt få et nej til at kigge på et bestemt emne. Det vil også være din åndelige vejleder/skytsånd der bestemmer om det er et nuliv, tidligere liv eller en 1. sals rejse der skal til for at få belyst det enkelte tema du har valgt at rejse på. Er du klar til at kigge på et tema, vil der komme billeder frem for dit indre blik, eller tanker som vil blive fortalt med din indre stemme. Du vil måske også kunne mærke følelser som kommer frem under rejesen, det vil foregå i en tryg atmosfære og du til en hver tid kunne bede om at få afbrudt din rejse og jeg vil så tage dig tilbage til din dagsbevidsthed i min klinik.
Efter en session vil jeg give dig nogle værktøjer med, så du efter en session hos mig, kan arbejde videre i din proces.
Jeg er uddannet af Michael Agerholm og arbejder efter Michael Agerholm og Rud Grants principper og metoder. Regression er et værktøj, og i værktøjskassen er der også andre terapeutiske redskaber som jeg vil arbejde med.
Hvis du overvejer en regressionsrejse hos mig er du meget velkommen til at kontakte mig på tlf. 20857597 for yderligere information. Der skal beregnes 2,5 – 3 timer pr. rejse og du er velkommen til at booke en session via mit online bookingsystem som du finder et link til under fanen “priser”.

